Gode spørgsmål til en, du lige har mødt
De fleste lister med spørgsmål til en fremmed har det samme problem. Spørgsmålene er fine, og de hjælper ikke. Det svære har aldrig været at finde på et spørgsmål. Det svære er, hvad du gør med svaret.
Opfølgende spørgsmål gør arbejdet
Forskere optalte spørgsmålene i virkelige samtaler, og de, der stillede flest, blev bedst lidt. Det, man ikke kunne gætte, er, hvilke spørgsmål det var. Effekten gik gennem de opfølgende — dem, der tager fat i det, den anden lige sagde. Ikke åbningsspørgsmål, ikke emneskift. Ved speeddating fik de, der stillede flest af dem, oftere en date mere.
Fik folk at vide, hvor mange de skulle stille, var det gruppen med mindst ni, der gav effekten. Sammenligningsgruppen fik højst fire. De to tal er kvartilerne i en rigtig samtale: gennemsnittet i forskernes eget pilotforsøg lå tættere på syv.
Sådan ser et opfølgende spørgsmål ud
De siger noget. I stedet for at svare med din egen udgave eller gå videre til dit næste emne spørger du ind til deres.
- "Du sagde, du lige var flyttet — hvad fik dig til det?"
- "Hvad er den del af det, du faktisk godt kan lide?"
- "Hvor længe har du lavet det?"
- "Var det planen hele tiden, eller skete det bare?"
- "Hvad er det værste ved det?"
- "Du sagde, det var fint — er fint godt eller skidt?"
- "Hvad ville du lave i stedet?"
- "Hvordan endte du i det?"
- "Er det normalt, eller var det en sær en?"
- "Hvad tænkte du om det?"
Ingen af dem er smarte, og det er med vilje. Du har ikke brug for et repertoire. Du har brug for at bruge en tur på deres svar i stedet for på din næste bemærkning.
Åbninger, siden du kom efter en liste
- "Hvordan har din dag været?"
- "Hvad går du og undgår lige nu?"
- "Hvad er det seneste, der virkelig irriterede dig?"
- "Hvad har du skiftet mening om?"
- "Hvad burde du lave i stedet for det her?"
Hver af dem er kun noget værd på grund af det, du gør bagefter. Stil dit andet spørgsmål om deres svar, så kører samtalen. Gå videre til næste punkt, så laver du en spørgeskemaundersøgelse.
To ærlige forbehold
Det handler om at blive godt lidt, ikke om at samtalen er god for dig. Den, der spørger om alt og selv fortæller ingenting, har ikke sagt noget til nogen. Er det allerede din vane, er det mere nyttigt at fortælle mere.
Og "mindst ni" var en instruks i et forsøg, ikke et mål. At tælle sine egne spørgsmål undervejs er en sikker vej til en dårligere samtale.
Hvor det her kommer fra
Folk, der stiller flere spørgsmål, bliver bedre lidt, og det er de opfølgende spørgsmål, der bærer effekten, ikke spørgsmål i al almindelighed.
Hvad studiet faktisk gjorde
Tre studier af virkelige samtaler mellem to personer. I det ene blev 430 personer sat sammen til onlinechat, hvor de skulle lære hinanden at kende. I et andet fik folk besked på at stille enten mindst ni eller højst fire spørgsmål — tal hentet fra, hvor meget virkelige samtaler faktisk svinger — og gruppen med mange spørgsmål blev bedre lidt. I et tredje talte forskerne opfølgende spørgsmål i rigtige speeddates ansigt til ansigt: de, der stillede flest af dem, blev oftere inviteret på en date mere.
Hvad det ikke viser. At det er godt for den, der spørger. Der blev målt sympati: hvor godt den anden kunne lide dem. Det er ikke det samme som, at samtalen var værd at have. "Mindst ni" var en instruktion i et forsøg, ikke et anbefalet mål — studierne testede ikke, om det hjælper at tælle sine egne spørgsmål, og det skader sandsynligvis. Onlinechat og speeddating ansigt til ansigt, begge dele uden anonymitet.
Huang, K., Yeomans, M., Brooks, A. W., Minson, J., & Gino, F. (2017). It doesn't hurt to ask: Question-asking increases liking. Journal of Personality and Social Psychology, 113(3), 430–452 ·
10.1037/pspi0000097
